Öm Tyngdens Center. 201
xaa alle Sider af c forringede lige meget. Følgelig om alle a blive
til skef i^tet, maa Ligevægten endnu vare ved imellem alle b. Folgen
;ig rnaa den regulære Figur endnu beholde sit Tyngdes Center udi C.
Vil man betiene sig as den Maade, som vi have brugt forhen
i Forelæsningerne §. is§, da er den endnu fast lettere. Thi trek-
kes fra Vinklen B Perpendiklen BH paa den imodsatte Side IG>
(eller om Sidernes Antal er lige i den regulære Figur, da man
trekker Figurens Diagonaler) og hele Figuren betragtes som oploft i
tottet: Linier, som ik, perpendikulære paa BC, da deles de alle,
ftlgelig og den hele Figur af Diametren BH i to lige store Dele, saa
ar i BH derfor er Tyngdens Centex Ligeledes bliver i enhver anden
Linie somM, for Ex. ^Tyngdens Center. Hvor derfor at ro des--
lige Linier overskiere hverandre, der er dette Punkt. Men man seer
strax, at det er i Centret af den v eller omkringskrevne Cirkel, fordi
faave 1 BH, som AF, staae perpcndikulær paa Korderne IG, 61)-
og dele dem udi to lige store Dele.
Man seer ligeledes let, at de regulcrre Figurers Perimeter, Og i disse Fi-
gurers Perime-
fom gisr deres Omkreds ud, intet andet Tyngdes Center haver,- end ter.
de selv.
4. Men er Figuren irregulær (Taf. VIL Fig. 7.), da kan Der summer
de irreaulære Fj-
dog endnu ligesnldt Methoden bruges af §. 6 4. Thi i mange-Kan-g„^r, og i de
ten eller gjolpgoneu ABDEC, faaes ved at trekke Diagonalerne
og CD, Trianglerne ABC, BCD, CDE, hvis enkelte Tyng-tiste Legemer,
des Centrer, om ere a, A, d *, imellem a og b det fcelles Center c,
imellem c 09 d ligeledes c; da er e den hele Figurs Tyngdes Center.
Ved at føge fremdeles i begge Basts et saadant Punkt, seer
man , at den Linie strar findes, i hvis Midte er Tyngdens Center i x
Cc alle