Fortsættelse om de svingende Tyngder. 213
§. 141»
Vi have sett i det forrige en anseelig Nytte af Pendu-
lerne, men i Brugen rr iblant alle, som de kUnde have, ingen rem.
sterre end den, at de give Uhrene en javn og ligedan Gang,
saa disse note og tilforladelig ved Hielp af dem kunne indrettes
til at vise Tiden. 'Thi om de Uhret drivende Krafter drive
ulige, da er det klatt, at Pendulen derved alene sattes nu i
en stärkere, nu i en svagere Bevægelse ; men siden disse Bevæ-
gelser ffee efter det forhen sagte §. 97- alle i den samme Tid,
saa holdes i den ene Tilfalde Takker og Hiul i Uhret oppe, at
de ei gaae for hastig om, i den anden derimod befordres ved
Pendulen deres Omveltning: Saa intet stsrre og bedre Middel
kunde optankes til Uhrenes Forbedring og Tidens Indretning
end disse svingende Tyngder, alene at de Buer, som de flaae,
ei overgaae den foromtalte Storrelse af 15°* Hvorved man
kan agre, at ligesom de cykloidalffe Biter ere de beste 1 Theo-
rien, ere derimod De cirkulere de beqvcmmeste i Brugen, og
mindre Uleiligheder underkastede, end disse andre, ester det
forhen sagte. Man gwr i Brugen Pendulerne af Linse-Fi-
gur (Lenticulares), at de desto bedre filmte bevage sig rgien-
ncm Luften.
§. 142.
Da Langderne af Pendulerne, fra Henge-Punktet ril Maade, at
Tyngdens Center af en meget liden Tyngde, som vi have i
forrige antaget, ffulde henges i Enden af Pendul-Limen: Da,
siger jeg, disse Langder forholde sigsomQuadrarerneafTiderne^
Dd z x eller,