214 Syvende Forelæsning.
eller, om man vil, Tiderne som Quadrat-Rodderne af Lceng-
verne, §. 134. saa maa et langt Pendul anvende längere
Tid i sit Sving, et kort derimod en kortere. Folgelig, om
man nok saa lidet forlanger eller forkorter Pendulen, ved at
ffrue Tyngden i Enden lidt op eller ned, saa er det oiensyn-
ligt, at Uhrets Gang derved maa forandres. Derfor er
det, at wan stiller og retter Uhrene, ved at ffrue Tyng-
den i Enden af Pendulerne lidet op, om Uhret gaaer for lang-
som, og lidet ned, om det gaaer for fast.
$♦ I4Z.
Dette er saa meget tueer nodvendigt, som Pendulerne
ere tillige med alle Delene i et Uhr Vejrligets Forandringer i
hoi Grad underkastede, fordi Snorer forkortes ved Fugtig-
hed, og blive längere i Varmen; Metallen derimod breder
sig videre ud i Hede, og trekker sig sammen i Kuld. Man
har Instrumenter, de saa kaldne Pyrometrer, hvorved man
undersoger Metallernes Forandringer. Men da Forklarin-
gen af disse Instrumenter egentlig henhorer til Physik, ville
vi derved et opholde os. Defagylier forsikrer i den femte
Forelæsning af sm Physik §-75/ ar Forandringen i en lang
Pendul kan gaae til Tomme.
144*
E„ anbenbe- Men Nytten afPendttlerne bliver ikke staaende derved, de
pm kongres give os desuden et almindeligt Maal/ omviderafvillebetieneos.
af Pendulerne. Et Maal, sym aldrig kan hlwe tabt for Eftertiden, med min-
dre -