Forsættelse om de svingende Tyngder. 215
Dre Tyngden selv paa et og det samme Sted i Verden stulde
forandre sig, og da i Eftertiden ei vare meet den samme
fom nu. Disse og andre deslige store Hoved-Forandringer i
Naturen, saa lcellge de ei treffe ind, er det altid let, at give
i Steden for det nu varende og ester Behag tagne et i Naturen
grundet og af den bestemt Maal, forstaae Lcengden af et Pen-
dul, som siaaer Secunder, eller en dets Deel. For Exemp.
Uied Hugenio Diedie Delen/ ^ont dg dlev meget lidt Udldllllg
sta en af vore nu brugelige Danffe Fodder. Dersom de
gamle Folk havde nok saa rigtig bestemt os i deres Fodder og
Roder Langden af en Grad i Meridianen, hvilken man i vor
Lid med saa stor Mme og Bekostning haver sogt, havde det
dog i vor Tid ikke meer varet os mttelig, at vide kcengden af
denne Grad, fordi det af dem dertil tagne Maal i Tiden, som
intet sparer uden den uforanderlige Namr selv, var forgaaet,
uden at det var oö nu meer nmeligt at komme ester, hvad det
var. Senne Uleittghed finite man undgaae paa for sagte
Maade, ved at give vores Maal i Giemme til Naturen, det
er, ved at sieve den Tredie-Deel af Sekund-Pendulets Længde
til den brugelige Fod, og det var overmaade at snffe, ar deLLL
ved offentlig Myndighed virkelig stede, sideli man da altid i
Eftertiden kunde vide, hvad Maal det Folk paa det Sted
havde brugt, og saaledes benene sig af de af dem giorte enkel-
te Maalnmger og Udregninger. Hvor brudt C) man i de
<eldre Tider haver vceret med at give Efterkommerne et vist
Maal
O See SnelliiEraiosth, Batav. Lib. i. Cap, 20.