Om den naturlige Tyngdes Foranderlighed. 2 21
de Kraster af Tyngden, font drive dem. Kaldes den
drivende Krafts, Tiden af Svinget t, Langden af Peiidu-
|/L
len L, da er §.150./=^-, er Lcmgden af Pendulen den
samme, da bliver eller Tiden/ som Quadrat-Roden as
den hastiggiorende Kraft forkeert tagen. Hvoraf sees, at jo
mindre denne Krast bliver, desto (tovve bliver Tiden of 'Oviiv
ger. Thi vare de drivende Krafter som 1 og Z, blive Tider-
ne som i:2z solgelig varede Svinget dobbelt saa tange i det
forste, som i det sidste Tilfalde.
Og omvendt. Dersom Tiden, hvori Svinget ffeer af
samme Pendul, bliver längere, da bliver den drivende Krast
mindre. Thi da er? — r~=. Bliver t storre, maa Navne-
v g
ren i Broken notwendig blive mindre, hvoraf videre sees.
1) AL man af Tidernes Forffiel i Svingene kan (Tutte sig
til Tyngdens adstillige Beffaffenhed og Forhold paa
adffillige Steder paa Jorden.
2) Ar i Almindelighed, naar Tyngden bliver mindre, maa
Pendulen forkortes. Bliver den storre, maa den for,
langes.
•i
§-152.
Vi (Futte i de Forel«sningcr, font folge umiddelbar paa
disse; i de, hvor vi handle om de saa kaldte Central Krsfker,
»armere vise, hvad det kan sære i Naturen, som glor, at
Ee z den