222 Stt.nde Forelæsning. __________
den naturlige Tyngde er saa foranderlig paa adffillige Ste-
der paa Jorden. Her ville vi alene erindre, at da ven Sag
om Pendulernes ordentlige Gang, er, som man allerede ha-
ver feet, af en saa overmaade Vigtighed, bor man gwre sig
stor Flid for at bringe de svingende Tyngder dertil, at man
nred dem kan gwre saa neie Erfaringer, som man behover og
bor have. Til den Ende rnaa agtes, at vi i det forrige have
antaget Lckngden af Pendulen, eller af den Linie, hvori Lod-
det i EndenHengte, fom uden Tyngde og uboielig. Videre
have vi berragtetLoddet selv fast som et Punkt, hvori Tyngden
var koncentrert. Da nu begge Dele ere en pur geometnff
Betragtning, og det sidste ikke svarer til vores antagne, uden
saa lange dtt paahamgte Lod er af meget liden Sterrelse, saa
er det hoi nodvendigt, endnu videre at betragte Pendnlerne
saaledes, som de i Brugen virkelig ere, som tunge Legemer,
der overalt have ett Materie/ hvilken paa adffillige Steder af
Pendulet, drives af Tyngden paa adffillige Maader, og med
adffillig Bevægelse.
‘ ' §• 153-
F««,M»d-An- For at narme os til disse Betragtninger, ville vi fore-
Svingers Cm-tage den simpleste af alle Tilfalde; den nemlig, t hvilken vr
ter* endnu allste Linien, der udgier Pendulet AB (Taf.VH. Fig.
12.) som pyr geometriff, men uboielig og belagt hist og her
med Tyngder, som for Ezempel i L og 8. Det man der-
paa bor soge, er at finde, hvor langt et Pendul Ak ffulde
vcere, i hvis Ende L ym samtlig Tyngderne, som ligge hele
Stangen