Om den naturlige Tyngdes Foranderlighed. 22;
Stangen over, bleve anhengte i deres Tyngdes Centre, Svin-
get da af bette sidste Pendul burde stee i samme Tid, som af
den hele Stang AB, med alle sine Tyngder.
Et Pendul, som Stangen belagt med Tyngder,
kalder man et sammensat Pendul, da man derimod kal-
der det sidste et simpel: Men det er af dette sidstes Lm'gde,
ot man bor, som man seer, domme det hele Ssmmensatles
^(kttgde.
Det Punkt L derimod , som bestemmer kangden AL
af Det simple Pendul, kaldes Svingels denter. Det Punkt
A, hvori det hele Pendul ansees som ophengt, kaldes Hen-
ge-Punkttt, eller, om man vil, Pendulens Center (Cen-
trum Sufpenfionis)»
§. 154-
Videre maa agtes, ot da den (jefc Vtang AB med Sving-ksC-n-
fine Tyngder, drives of den mrkurlrge Tyngde sgaiedes/jetLegeme,hml-
<lk glle Punkterne E, B, igiennnUlsde i fotiuuc £it> llge ^der blev frir
danne Buer, fordi Stangen i at svinge kommer med alle fme^naf^
Dele paa engang fra AB til AD, saa maa de Krast ep/ som
drive hver af disse Punkter t, E, B, forholde sig som deres
Virkninger i samme Tid, som /C, EG, bD, det er, som
Længderne fra Henge - Punktet eller Pendulers Center A*
Saa deraf forstaaes, at man kali ansee den drivende ellek
hastiggwrende Krast af Tyngden, som foranderlig over alle
Punkterne A, E, B af den svingende Stang, fordi et Punkts
Bevægelse hindres eller befordres af de andre Punkters Bevce-
gelse