224______________Ottende, Forelæsning.
__________________
gelte i Stangen, og at i den derfor maa blive et Punkt L,
og det alene, i hvilket den naturlige Tyngde yttrer sin Krast
frit og utvungen, saa det falder eller svinger, som om intet
hindrede. Alle Punkterne over L drives med en mindre, alle
derimod under L med en stärkere hastiggiorende Kraft, end
den er, hvormed Tyngden naturlig Viis (Tutte drive Pendu-
tcn t frie Del Punkr L, hvori den naturlige Tyngde
virker frit og uhindret, er just Svingels Center, som soges.
Alle Punkterede« for det derinwd vinde af de Krcrftrr, hvil-
ke tabes t de oven for, og som kunne dommes (naar man
trekker den Linie KMI parallel AF) af den Forssiel, som
er imellem Buerne tc, EG, BD, og den Bue LM, som be-
sknves afPendulen, naar Den svinger, dreven ftit afTyngden.
§. 155-
SumtaS““' ior'K ^r/tage at bestemme det Punkt L, ville
MtøTftemetit6* undersoge, hvad der udfordres til, at om den Deel
Materie t blev lagt hen i et andet Punkt, for Exempel udi F,
den da kunde endnu giere den selvsamme Modstand, som
om den laae udi t. V> betragte her ingen anden Foran-
dring, end den, som kommer af dcn blotte 3nertte. Man
maa derfor agte, at Inertiens Modstand er altid Forandmi-
gens Srorrelse proportioiiert, §. 11. Eller, den er saa stor
som denVei, hvorigiennem de« med eensdan Bevægelse be-
bages, mulriplicert med ben selv. §.2;. Folgelig om Masse»
i t kaldes m, og den anden, fom med den udi F stal giere
samme Virkning, kalves kl» blivcr, naar paa begqe Steder
Vagt-