Om den naturlige Tyngdes Foranderlighed. 2 r 5
V«gt StangS--Armene rillige tages under Betragtning, m.
At. tC — M. AF. FK. Thi tC og FK ere de i samme Tid
igiennemlobne Veie, da Systemet er sammenhengmde. Mrn
,C: FK — At: AF. Folgelig bliver Momentet af Iner-
tien udi t saa stor som Momentet afJnerkien udi F, eller m.
At — M. AF’ og —— M.
Ar .
Saa man seer, at Momentet af Inertien er denne selv
multiplicere med Vcrgt Stangens Qrradrat, og at derfor,
saa tidt som en Jnertie stal i deslige Tilfalde flyttes fra et
Sted til det andet, og dog saaledes, ar Jnertierne desuagtet
uden Forstiel ffullegiore deres forrige Modstand, og Bevægel-
sen i denne Henseende ffal blive uforandret, maa den omsiytte-
de Inertte eller Materie forholde sig til den givne som Qua-
draterne af Distcmcrrne forkeert. En Anmerkmng f som i
mange Tilfalde er af Vigtighed, saasttarr som der handles
om Bevægelsen af et helt legcmligt'Systeme.
§. 156.
Dette forudsat, da for ak oploft det foresatte Spors"
maa! om Svingers Center i de sammensatte Penduler paa
den korteste og letteste Maade, kan man forestille sig et Sy-
stem af Legemer, som Taf. VIII. Fig. 5, H> D, G, R , E, at
vcrre ved umaterielle, men tillige nboielige og ikke vankende
Stcenger hengte fast til det Punkt C, om hvilket de i det sam-
me Plan svinge frem og tilbage. G i Buen GI for Ex. 0. s. v.
Er Tyngdens Center F, og man igiennem det trekker fra
Henge^Punktet C en Linie CFG, da kunne alle de svingende
Ff Jner-