Fortale.
Ee maaffee derimod snffe, at jeg havde ffrevet meer. z Er saa
ulige Omdemme er en Forfatter alrid underkastet, fom intet vissers
kan vente sig af sit Arbeid, end alles Critique. Men der er billigt,
<t man lader den larve Verden denne Friehed.
Det vi i vor Tid kalde Mekanik, var i det gamle Græken-
land , ellers Videnskabernes frugtbare Moder, fast ubekiendt.
Den ensdanne Bevægelse synes at have været den eneste, fom dette
Lands Vift og virkelig store Genier havde giert sig et Begreb om.
Denne Videnskabs rette Begyndelse kan ikke regnes uden fra forri-
ge Secirlo, fsrft i hvilket den store Galilaus indfaae Lovene for
de faldende Tyngder, og giorde dem almindelig bekielidte. Torri-
celli , Borelltts og en Deel andre Lærde fortsatte Galilaü Lær-
dom, og udarbejdede den videre, i fær i det, som angaaer den ens-
dan formerte BevægelseBevægelsen af Tyngden i Almindelighed
og Tyngdens Center. Omtrent paa samme Tid, fom Galilektts,
levede dm store Kepler; Han begyndte at giere Brug af Kræft
ternes Parallelogram. Med akt dette blev Mekamkens Tilvæxt
endnu ikke stor. Mersennus, Cartesius og andre bekymrede
sig vel om at bestemme Kræfterne af Stedet, men de besternte Yem
ilde. Imod Aar 1679 fandt ftest Wallis, Hirygetts og
Wren, den ene uden at vide af den anden, de sande Love for
Tingenes Stsd, hvorved Mekaniken vandt anseelig, uagtet at Kræf-
ternes Maal endnu blev ubekiendt. Men strax efter kom de store
Httgemauffe Opfindelser, angaaende Pendulerne, Cykloiden og
SvrngetS Center, for Lyset. Mekaniken vandr depved en nye
Gland-