Fortale.
Glarws, og begyndte nu at blive en ordentlig Videnskab, da den
før var indflurtet inden for meget smaa og trange Grændser.
Al denne Tilvæxt uagtet, var den stsrste endnu tilbage, soyr
den lærde Verden sturscde over, da den store NeutoU udgav fine
Principta Philof phiæ Naturalis Mathernatica. Det var da
ikke nicer de Galilæanske Tyngdens Love, der blev handlet om,
men om de, som regierte hele Naturen; om en almindelig Tyngde.
Fra den Tid af kan man seist sige, at den menneffrlige Forstand
begyndte ar forstaae de store Naturens Love; Cenrrab Kræfterne og
den almindelige Gravitation vifte Aarsagerne til det, som ingen
menneskelig Eftertanke før havde været i Stand til at gisre sig det
mindste Begreb om. De Neutonste Principiel vare et rigt Ma-
(pjin af nye Sandheder i sig, og endnu ngere paa Methoder, ef-
ter hvilke Utallige andre kunde underssges og findes. Dette sidste
er og virkelig, hvad en Mcrngde barde efter Neuton have giort.
Bernoullierne tilkommer i scrr den Bersmmelse, at de ikke alene
have i denne Henseende givet Mekaniken en nye Tilvext, men de
have i sær forbundet sig den lærde Verden derved, at de have bragt
de tungere Neutonffe Methoder til de lette analytiffe, hvilke sidste
ikke mindre have befordret Opdagelsernes Mængde, end de Neutou,
ffe Princips selv.
Videnskabernes Selffaber og en.Mcrngde andre hsist-berem-
melige Geometrer have paa mange Maader udvidet Mekanikens
Grendftr, ved at folge deels den Neutonffe, deels Bernoullierner
. Plan.