Om de sammensatte Penduler.
24z
§. 95.
For nu at komme til de enkelte Exempler, ville vi forst begynde Svingets Een-
afde simplest-, og til den Ende underage Svinget af Tyngdens Cen- mj1
ter i de rette Linier, hvis lige store Dele overalt antages, fom at have
den samme Tyngde.
Er da (Taf. VIL Fig. i§.) en saadan Linie ab vertikal, og
op^cngt til ar svinge i sin ene Ende a. Kaldes desuden ady -e. cd,
_______
dx. den hele Linie ab, a* Da ev t = dx> øg*/-,™—
= jx, og for den hele Linie
§• 96.
Er alt som fsr, men alene den Deel cb af Linien tung, ac Det samme,
- . ±kx r-xxdx n<taV Cn ^ec( flf
derimod uden Tyngde, da er, om ac = L f—— -— /—. Linien ikke er
J fa J Jxdx ’ tung.
men naar x=by bor Integralen være = o, fa a bliver j^xx=fxs
—\V 0375^ = stlgelig bliver det fegte simple Pen- .
_____________
dn,s Lc-ngde —-----— —i, og for dm hele Linie
fe! A )
etsien —♦ Er £=0, faaes, som fsr, det simple
Penduls Larngde
§. 97-
Tages Henge-Punktet et Sted inde paa Linien, og den hele Li- Ligeledes, na«r
nie ansees tillige fom tung (Taf. VII. Fig. 16.) som om Henge-Punk-^'^'"
_ . . ~ .. _ - vae den tunge Deel
ret er udt A) og AB b* AC=x. cd = dxy da bliveraf Limen.