Om de sainmensatte Penduler. 247
overalt Distancerne. Følgelig disse sidste overalt lige store a = A B
og CB — BD = b. Man faacr derfor /^xx = faadx — aax
4- B. Men B = a«b v saa fyxx zzz aax -s- aab, og for hen
hele Linie 2. aab, men f^x =: 2 ak Felgelig bliver det simple Pen-r
_ ' 2aab
duts Længde = —- = aN
lab
Saa ar et faadant Pendul er et virkeligt simpelt Pendul, eller
rettere, en Mængde af lige lange simple Penduler, som svinge ined
hinanden. Hvilket og fuldkommen vel stemmer med det, fom vi for--
hen have sorklart om Tyngden, at den nemlig i den frie Bevagelse
driver alle Jnertiernes Punkter ensdan.
§♦ 102.
Dette sidste Exempel forklarer, hvad vi forhen have sagt, at Forffiel imel-
ter er^Forffiel paa, naar Svingel skeer hen efter det vertikale og ho'gerne ^af Svin-
rizontale Plan. For derfor vel at kunde ffille disse ro Tilfælde
hverandre, maa altid vel iagttages i disse Udregninger, paa hvad Li-som ver maa
iagttages.
niers Bevægelse at Hastigheden af Jnertierne beroer, for deraf at
domme Distancen fra Henge-Punktet.
§• 103.
Isg har opholdt mig ved de rette Liniers Sving faa længe, Svingers Cen,
fordi man i dem, som i de letteste Tilfælde, best kunde komme ester »parallelogram-
alle de Hoved-Poster, hvilke i Udregningerne for Svingels Center 6$rftltvne‘
iagttages. Jeg gaaer fra dem ril Figurerne. Da de to Tilfælde
vied Flid maa pilles fra hverandre, den ene, naar de drives hen efter
Grundlinien og Svingers Axel er i det samme Plan med Figuren.
Den