288 Niende Forelæsning.
e^den^der vin- Thi kaldes Diametern D, da bliver ved at falde jgien-
igiennem'Fjer-nem £D en faa stor Hastighed til, at med den kan i samme
i Cirkel-Peripherien igiennemlobes enBue, hvisLEngde er
^O.§. 49. Men Rummet, som imidlertid afCentrifugal-K raf-
ten alene flulde igiennemlobes, er jv. §. 179. Folgelig,
da Virkningen af denne og af Tyngden ere lige store, ere de
selv og lige store.
§. 18L
Deraf ftes, at en Kugle kunde ffydes ud med saa stor
Hastighed, faa de« aldrig meer saldt ned tit Jorden, men at
fcen efter at vcrre bleven engang skudt Ud, bestandig siden skulde
bevage sig omkring Jorden paa samme Maade, somMaanen.
Thi dertil udfordredes alene, at Kuglen blev studt eller kastet
ud med den Hastighed, som ved Faldet kunde vindes iglen-
nem den fierde Deel af Jordens Diameter, forstaae; naar
under Faldet Kuglen blev bestandig dreven af den naturlige
Tyngde; naar desuden ingen Modstand af Luft, ei heller
Ujevnheder i og over Jordens Overflade, som Bierge og des-
lige, hindrede dens Bevcrgelse.
Thi man seer strax, at saasnart som Tyngden er hcrvet
af Hastigheden, kan Kttglen ikke mere falde, og Tyngden ha-
ves aldeles, §. 17p/ naar Hastigheden er den, som vindes
ved Faldet igiemiem Fierde-Delen af den Cirkels Diameter,
udi hvilken Kuglen bevages.
$■ 182.