Om Central-Kræfter i cirkulær Bevægelse. 2 89
§. 182;
Vi bevise i det felgende uden al Sammenhæng med HvadHastig-
hvad her siges, at Tyngden bliver alt mindre og mindre
storre Distancer fra Jordens Center. Vi bevise nentfig, at^maa kaste»
den tager af efter Quadraten fra dette Center forkeert, hvorafbuve en begam
vi og, som af en Hypothese, i det fomge have betjent os ind-^ r>!nnct
til videre Beviis. Dette forudsat, forstaaer man let, at der
behoves en meget mindre Hastighed i storre Distancer ft a Jor-
den, for at hcrve Tyngden, end i mindre. Thi om i Den
Distance, som Maanen er fra Jorden, og vi ville satte saa
stor som 60 Jordens Halv Diametrer, en Kugle blev ffudt
ud, net op med den Hastighed, som i cirkttlar Bevcrgelse
behovedes for at hcrve Tyngden. Da siden Tyngden i Maa-
nen ei er Uden Deel af Tyngden i Jordens overste; og
man beviser (*) at K eckster, som vel ere altid bestandige i deres
Virkning, men dog under sig foranderlige, tilvejebringe ved
Faldet igiennem samme Rum Hastigheder, hvilke ere som
Quadrat Rodderne af disse Central-Krcrster. Kaldes da
Iordens Halv-Diameter r, Tyngden i Jordens sverste i, den
Hastighed, som vindes ved at falde igiennem med enTyng-
t>e = i, H. Da bliver den, som samme Tyngde i Maanens
Distance fra Jorden kan foraarsage over et Rum = jr jkke
, H
uden so*
Men
> i Tillaggene.
Oo
-III