■
K
I#
. fc
PM
330 Ellevte Forelæsning. Central-Kræfternes rc.
6a 6ltoerAB=AE, og folgclig Central-Kraften—^^7, eller
som den femte Holde af B«re-klnieil forkeelt tagen.
Man udleder ligeledes den forhen givne Virdie afCen-
tral-Kr«fterne for den enkclre Tilfalde, da de drive imod Cen-
trer ; khi i denne Tilfalde bliver saavel AB som AE proportionert
Cirklens Halv Diamtker, hvilket, na,ir forster iagttaget, følger,
at vores forhen i denne §. givne almindelige V<ndie afLenkeal-
. AB. FE5 ' t
Kasten — vcäbTae$ bliver proportionere^, eller som ■
Kubus af Diametern forkeert.
Det er ikke mindre klart, at man kunde af denne sidste •
almindelige Vardie for Central-Kraften udlede alt det, som
forhen er blcven sagt om Cenkral-Kr«fterne i Cirkle», og de af
dem giotte Folger. Mm da vi hcr fatte farte Prns paa de
letteste og simpleste Maader <it udlede Sandheden paa, end
paa de nicer abstrakte, og folgelig vanffeligeee, saa ville vi
ci opholde os tangere ved denne Sag, for al ga.ie fort til
andre Hovedloves betragtning i Naturen.
Derimod kunde vi ikke undlade tilBeflutning kortelig ak
erindre. At da man i Almindelighed foistaaervcd dct Ord Tyng-
de cnKrast i Naturen, som driver altid smInmie paa alleSredec
og i alle adssillige Skilninger imod et vist Center, saa fovftaaé«
nu fuldkommen, hvad vi have sagr i den anden Forelasn. §.34,
atTyngden er en Kraft, som virker ligesaavel i Planeterne og
hele Verden igiennem, som her hos os, og i §.46, at det er egenti.
afMaaden, hvorpaa Tyngden virker i Planeterne, at vi vide,
hvorledes den virker hos os. Thi af det, hvad vi have forhen
sagl§. 200. og siven langs hen i denne Forelæsning, er der ingen
Tvivl paa, at jo baade i hele Naturen regierer en Tyngde, og des-
uden en ligesaadan, fom den fjer hos os. Syvende
*