6
Forste Forelæsning.
straknittg, ligesaavel som de. Den forste store Lov i Natu-
ren er derfor, at Virkning eg Jgien-Virkning ere hver-
andre lige. For saavidt en Ting ei kan virke imod en anden,
for saavidt er det ei heller imidigt, at den katt af den lide,
eller tage imod nogen Forandring. Förfslges en Ting, saa
at sige, af den anden, i det de bevcrges efter hverandre, da
lider den dog aldrig nogen Forandring af den Deel af den
Forfolgendes Kraster, der beroer paa den Fart af Hastighe-
den, som er fcrlleö for begge.
§. 5«
Hvad S««'« Vi kalde derfor Tingene Materielle, for saavidt, be
ticn er og naar
den ymer fig. et allene etc sammensatte, men yttre og en virkelig Mod-
stand , eller en saa kalden Jnertie imod al Bevcrgelse. Den-
ne deres Kraft eller naturlige Modstand er dem indvendig, og
ymer sig ikke, uden i det Sieblik, da de virkende Aarsager
soge at forandre deres Tilstand.
Hvad det er at De forste Sandheder ere saa tiefe forbundne, een i at
Direktion, Ha- oplyse den anden, saa man maa, saa at sige, paa eengcmg
mDgfmh^have dcm alle i Sigte, for desto bedre at fte enhver af dem
viNai®a»s«i!i f(VC x>ed det kys den laaner af de andre. Bevcrgclscn
steeimLmie. fr Tingenes Modstand natttUig Viiö imod, men behoves til
at forstaa den, saa vi derfor agte fügende:
i. Gaaer en Ting bestandig fort efter en Linie, hvil-
ken (saalcrnge som en eneste Kraft altid virker paa den ensdan,
er altid vet,) da siges den at bevcrges, fordi den i denne Til-
stand