Om Mekantkens almindelige Grunde. 7
stand aldrig kan tankes paa et Stad/ men altid fra Sted ril'
Sted. ...
2. I Bevægelsen maa derfor to Ting ve! sattes Ud af
hverandre, naar den tankes. Den ene er, det vi kalde Dire-
ction eller Drtve«Limen. Den anden er, hvad vi kalde Ha-
stighed. Direktionen er den rette Linie, hvorhen efter en
Ting idelig enten bevæges, eller og soger at bevage sig. Foran-
dres under Bevægelsen denne Linie end idelig, fordi flere ad-
ffillige Krafter tumle det Bevcegede paa cwffillige Maader,
kan dog for en uendelig liden Tid ingen Bevægelse tankes at'
kunde ffee uden i den, faa man kan med denne Jndffrank-
nmg sige, at al Bevcrgelse steer i ret Linie.
3. Hastigheden er det andet, som i Bevagelsen maa
4gtes. Den er den Formue, som det Bevcrgede besid-
der i en vis given Tid, at tgiennemlobe et vist given
9UNN. Den er derfor den Henseende, som det igiennem-
lobne Rum haver til Tiden, hvori det igiennemlobes. Den
kan saaledes vare mindre og storre efter utallige Grader.
4. Det tredje, som i Bevagelsen kan agtes, er Tiden,
at forflyttes fra Sted til Sted udfordrer en Folge af Ferarp
dringer; den nemlig, som vi kalde Tid.
7.
Alt Materielt derfor, indeholder under sin ydere Om- Bevægelsen
treds Deele, fom have lige Beqvemhed til ar staae Bevægelsen
inwb/ og at tage imod den. De ere det, som vi i det folgende
dille kalde Mliterie eller MajHn. Saavtdr man kan erfare,Ed Mamtm-
gaaer