§. 216.
Aaa 3
simpel, og ester hvilken man ved Hielp af de allerletteste og
mest bekiendte Egenffaber af KeileSnittene kan lare at for-
staae, hvav deraf er nyttigst og nedvendigst at vide til Brug
i andre afMathematikens Dele.
Om de udkastede tunge Tings Bevcrgelse. 373
§. 215.
Er da (Taf.XI. Fig. 2;) AH den Linie, efter hvis Di- Beskaffenhe-
rektion en Ting i A antages at vare kastet ud med en vis gi-stede TingsBe-
ven Hastighed proporttonert^L, da er det uimodsigeligt, at*"* sorkla-
om denne Hastighed alene virkede, flulde den udkastede Ting
blive ved at bevcege sig bestandig hen efter AH saaledes, at de
i lige Tider igLennemlsbne Rum i denne Linie, nemlig ÄC,
CF, FP, FN, o. s. v. ffulde blive lige store, hvad heller
Linien AH er horizontal, eller den staaer jkiev paa Ho-
rizonten.
Men da i Tingenes Bevcrgelse, som drives af Tyrlg-
den, denne Krast virker ei alene, men Tyngden desuden alle
Dieblik driver den Ting, der bevages, ned imod Jordens
Center, faa maa agtes, ar siden Jordens Ha!v-Diameter kan
anseeS fom at vare uendelig stor, naar den sammenlignes med
den ringe horizontale Bane AO, hvilken den udkastede Ting
beskriver, faa kunne alle de Linier,' hvori den tunge Ting
over en saa liden Distance falde ned imod Jordens Cen-
ter, CB nemlig, FK, NM} PQ, o. s. v. ansees som lige-
lobenoe eller parallele..