374 Tolvte og Trettende Forelæsning.
__________
§. 216. "
Fremdeles maa agtes, hvad vi i det forrige fuldstændig
havebeviist, at Tyngden er cn Kraft, som hos os kan anseeS
for bestandig i lige Tider at giore lige Virkninger, om end d«
vertikale Hvider ere noget tengere eller kortere fra Jor-
dens Center. §. 122. Dette forudsat sees, at naar AG
rr proportionere den Kraft, hvormed Tingen kasteS eller fly-
des ud, og CB proportionert den, hvormed Tingen drive«
bestandig ned efter imod Jordens Center, AQO den Linie,
over hvilken Kastet eller Skuddec efter AH ansees som
at vare forhoiet under den Forhommgs- eller Elevations«
Vinkel HAO, da er Ärcrsteriies Parallelogram , i
hvilket Tver-Linien AB tilkendegiver ligesaavel den igiennem-
lobne Bue (der kan anftes, om Tiden er overmaade liden for
en ret Linie) som dm hele Krast og Hastighed, der i sam-
me Tid tv bleven tilvejebragt i Tingen af Krafkerne AG
og CB. §. 60.
Holdt nu Tyngden med et op, maatte Tingen blive ved
at bcvage sig bestandig i den rette Linie ABE, siden ingen
J»errie af sig selv kan forandre sin Direktion. Den bliver
derfor ved, om intet forhindrede, ac lobe med en Hastighed
propvttionert AB fort efter Taiigenren AE. SatteS Tide«-
for Bevægelsen de» samme og ligesaa liden fom fer, faa er det
klart, at i lige store Tider (begge nemlig overmaade smaa) bli-
ver BA = EB, imidlertid at Tyngden, ved at drive ester
Vertikalen EK , nlveiebrmger med EB en nye Hastighed,
fom BG.
§.217.