Om Mekanikeris almindelige Grunde, 9
ger og, at det heller ikke kan af sig selv enten forandre frn
Hastighed, eller denö Grader, eller sin Bevægelse til Hvile, etter
denne tøten til Bevcegelse. Det er en Folge af Inertieli,
§. 4. at i Materien al Forandring maa komme udvendig fra.
Den selv, langt fra at foraarsage nogen ny, stnaer al For-
andring imod.
9.
Ligesaa lidet kmmeTingene forandre af sig selv deres Di- eihellerDirek-
rektion. Ville vi for et Sieblik fette, (seeTaf. i.Fig.iyatdet A"-7. ‘
ffulde kunde flcc. Af hvad Aars^q inaattc da en Ting «, som
bevceges efter fa, meer tage den Direktion i>« end den imod-
satte ea> eller en som da, 0. s. v.? Det samme giclder alt
om den Tilstand, hvori Tingene hvile, saa de naturlig MS
besidde ingen Krafter til at forandre sig selv.
§. 10.
Jeg kaldte ae cg A mwdsatte Direktioner. Dersom nem- Hva» i«»,
lig w Krafter virke paa hverandre over samme Linie,
efter de bens Deele, som lobe imod hverandre, e« oq ba, da?'°""
kaldes ea og ba imobjatte Direktioner. Dette hielper endnu altid i en imod'
b-dre til cik forstaa Inertien, Maaden nemlig, hvorpaa denim«d^7°"kn-
ykkrev sig: I det Sieblik, da der virkes paa en materiel Ting,^rlL,7"
virker den ester en imodsat Direktion ligcsaa stcrrk iglen paa“"01’
bet, som vilde forandre den. Men, endffiont at Tingene'"'
saaledeS virkelig staae Bev-rgelsen imod i det Sieblik, va den
meddeles, er det dog efter del forhen sagte §. 4. allene for
B desto