io Forste Forescestting.
desto bedre at kunde tage imod deres Forandring. Just naar
de staaer alt imod, meddeeles alt. Man seer ellers let af det
allerede sagte, at dersom Krysternes Virkninger yttre sig over
den samme Linie efter den samme Deel af den, for Ex. om
(teere Kmfter virke efter ea, da kaldes deres Direktioner over-
eenstemmende Direktioner.
< §. II.
Inertien, eller den naturlige Mårenens Modstand er
derfor altid i lige Forhold med Virkningen. Rerer man m
Ting loslig/ dens Modstand er neppe kiendelig. Slaaer man
den med Magt, den hcrvner sig net op, man foler, hvad den
burde fole, om den kunde. I ovrigt kan agtes, at endstiont
Inertien scedvanlig kaldes en Kraft, horer den dog ingenlun-
de til de bevcegende Krcester i Naturen. Thi, som vi have
sagt, ved Inertien have Tingene en Drift til at blive bestan-
dig i den Stand de ere. Saa at, om alt i Verden hvilede,
og ingen anden Kraft levendegiorde Naturen, end Inertien,
hvilede alt i den evig, uden mindste Forandring.
12.
Hv«d den eens- De simpleste Betragtninger over Tingene tre efter den
ft e"b?g^hvoriMenneffelige Tcrnke-Maade de, som bane Veiett saa got for
U de allervanffeligste. Det er i vores Ncervarende det samme.
Af al Slags Bevægelse kan ingen tankes mere simpel, end
den vi kalde den eensdanne, den nemlig, som hele Tiden igien-
nem, i hvilken Tingen hevcrger sig, bliver uforandret og i
alle