Om Le flydende Tings Modstand. 44 r
Folgelig kan man og, alene ved at sortie c = — c, betieiie
X^/ X X~\/ X '
sig af ben forrige V-rrdi- af Tiden 4- —
siden Tiden, hvori over den Hside x Hastigheden tabes, er den sam-
me som den, hvori den paa den nylig forklarte Maade vindes, imid-
lertid at den tabte og vundne Hastighed i begge Tilfalde altid bliver
den, som tabes ved at stige igiennem x* Derfor bliver Tiden, hvori
2V/x xl/x x"Vx „
e-g-w-' st'g-r, = p5"-5^ + 551^5 — + °- f «• °»
begge Tiderne sammenlagte, saavel nemlig den, hvori Legemet stiger,
4VX x’Vx , r
som den, hvori det falder, eller I — ^0 240?
§. 243-
Denne Oplssnings-Maade er i disse ellers vidtløftige og vanffe-
lige Udregninger den allerletteste. Men man maa vel agte, at den
Hside, hvortil den udkastede Ting stiger, eller x, maa være saa me-
4(/x
get mindre, som ferre af de forste Leed i Ligheden 1 == 0. s.
beholdes. For Resten seer man, at naar x er funden, er Hastig-
heden, som tabes over x, følgelig den, hvormed Tingen blev i Be-
gyndelsen udkastet, ligeledes funden. Hvoraf da videre de enkelte
Tider sindes §. 239. 230.
Fierde Tilfalde.
Om den retlmede Bevcegelse tgicnnem flydende Materier,
som ei ere overalt lige tykke.
§< 244-
Vi have i del foregaaende betragtet de flydende Materier, igien- Bevægelsens
almindelige Be-
nem hvilke Bev«gclftu |T’«be, som de ter vare overalt af ensian Tyk-^mn»lst i fly
Kkk kelft.