5oo Femtende Forelæsning.
haver en Hastighed; eller saa at sige, for at give den hastig-
gierende Krast forst det, der behoves til at passere ind i den
Ting, som bevages, for siden, naar den er kommen ind i
samme, da at drive den endnu langer fort.
' §-27?.
rer, seer man let, er i forkeert Forhold af Hastigheden, hvor-
med den leber ind i dette Element: Thi naar Elementerne
dx ansees som lige store, bliver Tiden igiennem et hvert nf
dem, som om Hastigheden kaldes v. Men da Virk-
ningen af den elementære Pression Pdx maa, i Henseende til
-Hagigheden, som den kan frembringe meer i et Element end i
et andet, være den Tid proporrionert, udi hvilken den i dette
Element kan virke pacr dm Inmie, som igiennemleber den,
saa bliver af den hele Pressien Pdx den hastiggierende Kraft
ikke uden den Deel ~, og den er derfor = -- ; Denne
igien er proportionert sin fuldeVirkmng ellerElementct afHastig-
heden, som i det Element afRummek tilvejebringes, derfor bliver
— = dv\ Ulen - =; dt> Følgelig bliver dv.
Hvoraf alle Tyngdens Love flyde, efter hvad der i der andet
Tillæg er blevet beviist, alene at P er en bestandig Pression.
Felgelig, ere disse Naturens Love fta langt fra ikke stridige
med hverandre, at meget meer, fom man feer, delt ene af
dem flyder ganffe og aldeles af den anden.
Dette viser, at den foromtalte Stridighed i de ferste
Grunde ikke er virkelig. Men deraf synes endnu ikke ganffe
tydelig