Om de levende Kroester. 505
- §. 277.
Vi ville endnu i denne Forelæsning til Slutning vise^^icllen ,m^
hvori Hoved-Forffiellen bestaaer imellem de saa kaldte dode °d|rr^nev°ns€
levende Kraster. Nemlig vises omstænde-
1) Pressionerne doe i det Vieblik ud, da de fodes ogh,w
dirke; de dye ud, saa at sige, paa det Sted de ere. De levende
Kmfter blive bestandig ved i en virkelig Bevcrgelse saa lange
de ere til, og doe ei altid ut> med et, men kunne tabes Stykke-
viis, eftersom de treffe storre eller mindre Hindringer til.
Saaledes om. et Lod ligger og trykker paa et ubevcrge-
ligt Bret, da doe alle Oieblik Pressionerne eller Trykningerne
ud; deres Virkning er altid bestemt af en vis Storrelse og til
et vist Sted, bevcege de ei i forste Äieblik, bevcrge de aldrig.
En Ting derimod, som er sat i Bevagelse, en Kugle
for Ex., dens Virkning er ei bunden til et vist Sted, nwtt
bestaaer i en Streben fra Sted til Sted. Eftersom den floder
an paa en storre eller mindre Ting til, virker deri og meer eller
mindre, saa dens Virkning tabes ei i en uendelig liden Tid
saa plat som Pressionens, i.\en kan tabes meer eller mindre-
eftersom Hindringen er txl, saa den altid er ubestemt. Et Slag,
som ei forste Gang bevager, bevcrger, naar det ofte igiettta-
ges, saa Forffiellen imellem Pressionerne og de levende Kraf-
ter er i alle Henseende §vermaade stor.
§♦ 278.
Videre voxe Pressionerne alle Gieblik med samme Kraft
til iglen, og fornye sig saa at sige i at forgaae. De levende
Sss Krafrer