zo6
Femtende Forelcesning.
Kraster derimod ere de engang tabte, da ere de for bestandig
tabte. Vi fflitte t det folgende faae en anden entmu betydeli-
gere Forssiel imellem disse to Slags Krafter at fee, men som
vi endnu ikke kunde bevise af de hidtil lagte Grunde, hvorfor
vi og ville Udelade saavel denne som andre herhid horende Be-
tragtninger, saa lange til de naturlig viis flyde af vore for-
udgaaende Beviser.
§. 279.
Maadeatop- Men et kunde bi ikke undlade at melde om. At nemlig
Kræfter udiL< levende Krafter altid kunde oplyses ved Krysternes Pa-
andre. rallelogram i to andre, som staae ril rotte Vinkler paa hin-
anden, og at ligeledes af to retvinklede Side-Krcefter faaes en
sammensat Krast ester Diagonalen saa stor som Diagonalen.
Saaledes, om (Taf. XII. Fig. 7.) ved BE og BD fsrestilles
to levende Kraster i Storrelse og Direktion som BE og BD,
hvilke begge tillige antages at vcrre i et og det samme Legeme,
da er efter den sædvanlige og foranforte Theorie af Kræfter-
nes Parallelogram BC den summensatte Krafts Direk-
tion, og i Folge Theorien af de levende Krafter er BC den
ofBD ogBE tilvejebragte Diagollal-Kraft. £()iBC2=:BD2
-4- DC' = BD 4- BE , hvilket og bor VM, fordi to des-
lige Kræfter, som BE og BD, hverken hielpe etter hindre
hverandre, saa at derfor den afBC tilvejebragte Krast maa
vcere saa stor som de deri Lilvetebringende.
Ligeledes sees, at en levende Krast, som BC, altid
kan ansees for en Diagonal-Kraft, og oplofts i to andre
Side-