531
Ellevte Tiller g.
Om
den relative Bevægelse.
§- 309-
vi i den forrige Forelæsning have havt nodig at tale om den Hvorledes den
CV relative Bevægelse, og man ikke uden Feie anseer samme,
at henhsre iblant de fsrste Grunde af Bevægelsen. Saa haver jeg
ikke vildet undlade i Henseende til den at unsere folgende. tes.
Man kan da agte, ar saa ridt som to Ting (Tas. XII. Fig. 6.)
A 03 B, begge bevæge sig ester en og den samme Direktion fra c til
D, hvilken vi paa samme V!aade, som for, ville kalde den positive Be-
vægelse; er det klart, at naar man alene seer paa, om hvor meget
den ene i en given Tid nærmet sig den anden, eller gaaer længere bort
fra den, da haver man alene nedig at ansee den ene as dem som hvilende,
f. Ex. B, og at i den Tilfælde, da de nærme sig hverandre, som om A
alene bevægede sig imod B antaget som ubevægelig, med Hastigheder-
nes Forstiel udi begge, i A nemlig og B. Saafremt derimod, at
de gaae fra hverandre, den ene hen efter Æ, den anden hen efter
cV), da var der i Grunden der samme i Henseende til Længden af
Bevægelsen, fom om B atter igien hvilede, og A bevægede sig helt
imod E med Summen af begges Hastigheder. Paa samme Maade
kan man i al relativ Bevægelse altid betragte den ene Tilig, som om
den virkelig hvilede.
Xxx 2
§.ZIO.