Reglerne om Tingenes Sammenstod. 607
I.LM
= fx 5 , og altsaa den hele omflyttcde Jnmie udi V = -yL^
Ansees da Anfteds-Punktet fom det, hvori den hele Tirig blev hengt
op, for at svinge, da siden Henge-Punktet og Svingers Center uden
Forandring i Henseende til Svinget kunde byttes om med hverandre,
§. i 2 O. saa haver man alene nedig, for at finde den Inerties Mæng-
de, fom ffal flyttes om til Q, at tage den fierde proportionelle til
Svingels Centers Længde i den givne Ting, ophengt til at svinge udi
Qj til samme Centers Distance fra Tyngdens Center og til det
givne Legemes hele Jnertie; det udkommende er denJnertie, somi
Qjjtør i Henseende til den ansiedende eller trykkende Kraft den samme
Modstand, som alle de smau Jnertier hver for sig, strodde det hele
Legeme over.
§. 343-
Delte forudsat er den fterste Deel af de Vanffeligheder over- eceentriske
vundne, fom falde for ved at bestemme Virkningerne af der ecceurriffe^^^om.
Sted i det feranferte Tilfælde. Töt saa tidt som (Taf. XI\ »F. 4.)
ro Ting, af hvad Figur man vil, ED og CB siede an paa hver-
andre ester deres fælles Rere-Linie i det Punkt O, da gaaer Tirekrio-
nen as Stedet HEG enten uden for begges Tyngdes Center, eller alene
Uden for en af de sammenstodende Tings Center.
Er CB den Ting, som stedes af EAD i det Punkt B; saa-
fréint da at Tyngdens Center i det cmstodende EAD ligger i 2ln-
stsdS Perpendiklen 1380, behoves i dette Legeme ingen Omflytning
«f Inertisn, siden i Henseende til det, Stedet er lige, og foraarsager
»Sksor udi EAD selv ingen Omvelttting omkring et Punkt, som L,
imedens