608
Trettende Tillæg.
imedens Stsdet varer, saa det derfor heller ikke faaer nogen saadau
Omveltning, efter ar Stedet er forbie.
3 CB derimod kan man betragte Stedet at ffee uden for
Tyngdens Center M, i hvad Punkt af Perpendiklen HBG, fom
man vil; folgelig udi der Punkt G jaaledes, ar HB Direktionen af
er lodret paa den Linie CG > som gaaer igiennem Tyngdens
Center M.
Finder man derfor det feromtalte Punkt L efter §. 342, det
uemlig, omkring hvilket, som i ftrste Aieblik ubevægeligt, Inertien
ftger at rulle, og ved J)idp af sarnme flytter den hele Jnertie om til
il eller G, da er der klart, at Stedet nu er derved bleven et lige
Sammenstod, saa at Hastighederne saavel i B, som i det anstsdende
Legeme kunde bestemmes efter de forhen givne Regler iForelceSningerne.
Saafremt at Direktionen af Stedet tillige er eecentriff i den
anstsdende Ting EAD, da sees ligeledes, nt den hele Jnertie af
dette Legeme paa samme Maade maa flyttes om til 8 eller K t den Linie,
ber gaaer igiennem Tyngdens Center, hvilket her kan ansees for et og
der samme; hvorved man atter igien finder, at Sammenstodet imel-
lem begge Legemer kan ansees som et lige Sammenstsd, og at derfor
Hastighederne i begge efter Slaget kunne findes ved de forhen givne
Regler for det lige Sammensted. Da man siden let kan vift, hvad
saavel den forrgcraende, som den omrullende Bevcegelse bliver udi beg»
ge de saminenstedende Ting efter Slaget.
7
§- 344-