Om det Mindste i Naturens Handlinger. 613
t’cvfor tisse Vinkler ere lige store, eller Anstods-Vinklen saa stor som
den, hvorunder de elastiske Ting springe tilbage.
§. 3 50.
^an baver endnu paa adffillige andre Viaader og i en Deel I Agenten
andre Tilsælde, ffient akid ikke med den Overbevnsning, som man iagttager Naru-
1 ren allrbReglei'-
ttiaatu eiPe, sögt ar forklare andre Naturens Virkninger af dette ne for det mind-
P rincip. Oplosningerne Have ikke været uden for enkelte Tilfælde.
Man haver snart sar der mindste, fom Naturen faae paa, i et; snart
igicn i et andet. Det man sdgte, varet almindeligt Princip. Et
saadant haver man unegretig for alle de Tilsælde, da Kræfterne skaae
udi Ligevegt med hverandre, der som man haver givet det Navn af
Principet af den mindste Virkning (*). Det bestaaer deri. Ar saa
tidt som centrale Kræfter drive alle Delene of et Legeme imod deres
Center; saauemt da at Distancen sra Centrer er .v, Kraften fxr\
ct Element as Inertien I. Da maa, om Ligevegt fFol have Sted,
Jfxn+1! vare et mindste.
Derre Principe ct en nodvendig Felge af de forhen forklarke
mekaniffc Grunde, §. 2 4. F. hvor vi have sagt, at saa tidt som PreS-
|totierne ere lige store, maa deres Modstand være de R«m, igiennem
hvilke de i famme Tid bevæges, forkeert VttS proportionerte. I
Ligevegten ere Pressionerne, som ftaae hverandre imod, og vi ville
kalde V og p > lige store. Ansees da den ene fom Modstand imod de
66 3 andre,
(*) Dette ellers meget omtvistede Princip er af. Mr. Maupertu's. ®re Me-
inoires de l Ac a dem. des Sciences. 1740. Loix dit Repos des Corps pen
Mr. Alfiupertuis, pg la Cosmologi? de M\\ Mauptrtuis.