Om det Mindste i Naturens Handlinger. 6r 5
Thi da i Folge det forhen anserte Principe om den mindste
Virkning, Summen as samtlig Inerrierne multiplice.et inedDiftan-
cen fra Kræfternes Center, (hvilket her er en ret Linie) skal vare et
mindste, og Summen af Jnertierne antages som bestandig, Distancen
fra Kræfternes Center alene fom foranderlig: Saa folger af sig selv, ar
naar Summen af Jnerlierne multiplicer! med Distancen (Fal væve er
niinfyle, maa Distancen selv, hvori Tyngdens Center hviler, vcere
k>en Mindste iblant alle de, som det 'i alle sine adskillige Stikninger
(alt for Resten lige) kunde have.
Pdermere, da hvad der i en Henseende er et mindste, kan i m
«nten være, naar det tages negativ, et sterre, saa kan i Ligevegten
Tyngdens Center ei alene have den laveste, men endog den heieste
(Ltiluing. Saaledes falder en Kngle bestandig ned efter et hvert in-
klmert Plan, imidlertid at den hviler saavel i der sverjle af Planet udi
Vertikalen, som i dekS ncdersie i Horizontalen. En Keile ligeledes,
hviler saavel naar den staaer paa sin Spilse, og Tyngdens Center er i
sin heieste Stilning, som naar den staaer paa sin Grund-Linie, og
Tyngdens Center er paa det laveste. Men Forskiellen imellem disse
ro adskillige Llags af Ligevegl bestaaer altid deri: At i det sidste tage
Tingene deres Ligevegt igien paa ftlvsanime Maade, som for, naar
de ere blevne satte ud af deres Hvile. I den fsrsie derimod igiemage
de ikke deres forrige Tilstand, naar de sætte sig til Hvile. Saaledes;
Naar en Keile, fom hviler paa sin Grund-Lime, helder lidt over paa
Siden, falder den afsig selv tilbage i sin forrige Skilning : Staaer
den derimod paa Svitsen, og Ligevegten forstyrres, sætter den sig ikke
meer i fin forrige Tilstand.