Om Let Mindste i Naturens Handlinger. 617
Vi ville her ikke opholde os ved at vise, hvorledes dette Prin-
cip kan anvendes rat oploft paa en indirekt Maade, hvad vi forhen
have beviist om Central-Kræfterne, for ikke at være unsdig vidtlsftig.
At det haver Sted i de udkastede Tings sne Bevægelse, og at man ved
kan finde de selvsamme krumme Linier, som for §. i § 8. o.f. er saa
vel blevet udfort, faa at derpaa er ikke meer Tvivl (*)♦ As dette Priw-
ciö felge ligeledes Reglerne for Tingenes Sammensted (**)♦ Disse
knkelte Exempler give unegtelig stor Formodning for, at dette Principe
endnu er almindeligere. Men de almindeligste Grunde, naar de ei ere i
sig selv klare nok, behove de ffarpeste Beviis. Imidlertid er der i hei Grad
rimeligt, at Inertien i enhver enkelt elementar Tid, ved at staae imod, yttrer
den mindste Modstand, faa at derfor Virkningen, fom svarer til Iner-
tiens Modstand, bliver et mindste; og da i ethvert udeleligt Aieblik, udi
hvilket at Kræfterne bevceges, man med en Slags Feie kan sige, at Be-
vægelsen er en Art afLigevegt imellem den bevægende Krast og Inertien,
fordi de altid virke imod hverandre med imodsatte Direktioner, saa er
det ikke urimeligt, at giøre Brug af et Princip, der horer til Lige-
vegten i den frie Bevægelse; naar man nemlig deri ikke seer paa andet,
end paa Forandringen af denne sidste i de elementare Tider.
Tyven-
C*) Leoni). Fule ti Method, Inwniendi Curvas. Addition, fecund, di Moj.fi
1 rojector. in medio non reff ente. Tee og Memoir es de l’ Acnd. dt
Berlin, Année 1743. pag. 169. fq.
(**) Man kan her efterslag« ta Cosmoh^ie de Mr, Maupcrttiis og Memoir ex
de I*Acad, de Berlin, Année 1746.
Ii ii