Otti Lovene for det frie Fald af Tyngden. 3 3
AM altid er som Intet at regne i Henseende til AT eller
MT, da bliver alkid = ^pp hele Faldet igiennem,
og felgelig Trykningen af Tyngden over den hele Linie
eller igiennem det hele Fald, eensdan.
Da nu i alle de Tilfalde, som ei alene i vores Mekanik
kunde forekomme, men endog i alle mulige, i hvilke vi kunne
bruge Tyngderne, AM altid bliver, som intet imod AT,
eller imod den hele Distance, reignet fra Jordens Centro af.
Saa kan og over alle de Distancer, igiennem hvilke tunge
Ting her hos oö finitte falde. Trykningerne af Tyngden be"
ständig, hele Faldet igiennem, ansees for at vare eensdanne.
Saa Tyngden med Ret siges her hos os at vcere en
Kraft, som alle Hiebllk meddeler Tingene en ligedan
Fart, etter, som alle Hjeblik virker eensdan. Og dette
er, hvad vi i Machin Båsenet og i Tyngdens Virkninger her
hos os, herefter bestandig antage; da vi derimod, saa tidt vi
handle om de store Naturens Virkninger i store Distancer
uden for Jorden, holde os til den anden Hypothese af
Tyngden, den, der er som Quadraten af Distancen forkeert.
44.
Disse to Hypothcftr; den ene, at Tyngden paa korte
Distancer hoS os er bestandig, den anden, at den er,
som Quadraten afDPancm forkeert; ere iblant en utallig
Mangde, som de mekam'ffe og physiffe Skribenters, i sar
under Navn af Central-Krafter, giere over Tyngden, de to
eneste, som stemme med Naturen. Deres Nytte er derfor og
C Ubeffri-