Anden Forelæsning.
34
ubeskrivelig stor. Imidlertid maa man ikke troe z at de geo-
metriste Undersogninger ere unyttige, som i adskillige andre
Hypotheser ere blevne giorte med en saa besynderlig Konst og
med saa megen Genie. Tvertimod; iblant Naturens Handlinger
forekomme nogle vanskeligere, hvor flere Aarsager stede sam-
men, hvis Virkning de sædvanlige Tyngdens Love et ere til*
strekkelige nok til at forklare, der er det, at man maa giette
sig fort; der er det, at disse Hypotheser behoves.
§. 45-
BevccgelsenafTyngden, eller de tunge Tings Fald her
hos os kaldes en eensdan formert Bevcrgelft, fordi Hastighe-
den maa novvendig i den voxe og formeres i lige Forhold med Ti-
den. Thi da vi her antage, at ingen udvortes Forhindring
gier Virkningerne af Tyngden til intet, saa folger, at den i
forste Sieblik tilveiebragte Hastighed bliver ved, §. 8* 19*
Bevægelsen af
Tyngden her
hos os er en
eensdan formert
Bevægelse. Og
Hastighederne i
de runge Tings
Fald ere propor-
kionerte Tider-
ne, i hvilke Fal-
der stager paa. tza i det andet en ligesaa stor bliver til ved den anden
Trykning af Tyngden, og begge blive ved; imidlertid at
Tyngdens tredie Virkning foraarssger en endnu ligesaa stor
Hastighed, som de forrige; saa er det klart, §♦ 43, at Ha-
stighederne t de tunge Tings Fald altid blive i samme
Forhold som Tiderne.
§. 46.
De, som ikke med desto storre Agtsomhed have ester-
tcrnkt det foregaaende, ville maaffee troe, ar det er en blot
Hypothese, naar vi antage, at Tyngden her hos os virker
alle