Om Lovene for det frie Fald af Tyngden. 35
alle Oieblik eensdan, og ville maassee sporge, hvorfor vi an-
tage dette sidste saa tilforladelig. Sikkerlig bor Grundscrk-
ningen til den storste Deel af Mekanik og Physik ei vare hypo-
thetiff. Man maa derfor agte, at foruden, at vi i det fol-
gende ffulle bevise denne Sag ved experimentale Beviis, er
den allerede bleven bevitst §. 43» Thi at Tyngden er i sig
som Quadraten af Distancen forkeet t, veed man vist, og
det stal i det folgende blive uimodsigelig beviist, uden Hielp af
det her arttagne: men deraf flyder, §. 43* at Tyngden, her
hos os, maa blive alle Oieblik eensdan i sin Virkning paa de
smaa Distancer, over hvilke Legemerne her kunde falde.
Saa det er egentlig af Maaden, hvorledes Tyngden virker i
Planeterne/ at vi vide, hvorledes ven virker hos os.
§. 47-
Deraf folger, at de fra Begyndelsen af Faldet ind- Id-tung-
til Enden igiennemlobne Rum i adffilltge Tings Fald, de iqicnnemlsl'.
ere som Quadraterne af Tiderne, eller, om man vil,
soin Quadraterne af de ved det hele Fald vundne Hastig-
heder; begge Dele kommer paa et ud, da Hastighederne ogTi- st»«« paa, -««,
• som Quadraten
Verne ere hverandre propovttonerte. §. 45. ne af de ved det
Thi, om i Triangle- EFG. (Taf. i.Fig. z.) Tiden f°-^^
restilles ved den Linie EF: fact t E Faldet begynder, varer
siden i saa lang Tid ved som EF, og endes ubi F, da kimde
Hastighederne, som ved Faldet ere blevne vttndne t de Tider
Efl og EF, foresttlles ved de ligelvbende eller parallele Linier
ab og FG? §. 45. hvoraf folger, at siden i en uendelig liden
E 2 Deel