Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

6;o _!!—1— Det Niende Tillag viser alt det forrige af Bevægelsens almindelige Theorie, og indeholder desuden andre nye Anmerkninger fta §. 196— 205, Den Fjortende Forelæsning handler om Bevægelse»» Hindring, naar dcu skeer i flyden- ; : de Materier, som staae imod. 2 Z8« LZ9 viser, at Inertiens Modstand i en flydende Materie er som Qua- draten af Hastigheden. §. 240. <tt Veodstanden af Delenes Tenacitet er derimod Hastigheden proportionert. §. 241. 242. ten forste Hypothese tres- ser best ind med Erfaring, naar Hastigheden er stor; den sidste, naar denne er liden. Ingen af begge stemmer fuldkommen med Naturen. §. 24z — ■ 253 anføres i den forste Hypothese be fornemmeste Bevægelsens Bestaffenhe« der i flydende Materier, i) naar Legemerne bevæges mcd en simpel Hastig- hed, uden ar drives tillige af Tyngden. 2) Naar Legemerne stige op ef- tcr, drevne tillige ned efter afk Tyngden. 3) Naar de falde ned efter. 254 — 255 handles om Modstandens adskillige Virkninger i tykkere og . tyndere flydende Materier, saavelsom paa Ting af større og af mindre Masse. Overalt vises, nt Bevægelsen er her overmaade adskillig fta ben free Vcvæ« gelse. Og §. 256 — 259 vises det samme i Falder over krumme Limer, saa og at Cykloidens isokrone Egenskab her taber sig. Med videre. Tiende Tillag forklarer udferligere Beffaffenheden af Bevægelsen Udi flyden- de Materier. 207— 220 udvikles det Tilfælde «f retlinet bevægelse, da Legemerne bevæ- ge sig med en vis tziveli Hastighed imod en overalt lige tyk flydende Materie, uden tillige at drives af andre Kræfter. §♦ vises, ar Hastigheden da ikke taber sig, uden i en uendelig Tid. Dg ei heller §. 209. uden igiennem et uendeligt Rum. §. 212 undersøges Hastigheden, naar Modsranden er som andre Hvider af Hastigheden end Quadraten, hvilke §. 213. om ere ftørre end Hastigheden, da tabes endnll ikke denne uden igiennem et uendeligt Rum, pien §. 214. 2i). om Modstanden er som Hastigheden, eller rctker sig ester <n