Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg
Forfatter: Jens Kraft
År: 1763
Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker
Sted: Sorøe
UDK: 531.0 Kra
DOI: 10.48563/dtu-0000159
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
——— “SS* 651
en endnu mindre Horde af samme, da tabes denne altid over et endeligt Rum.
§. 316 .bestemmes Tiden i Almindelighed i a«e disse Hypocheser. Saa tidk
som 217—220. Modstanden er af en større Höide, end Hastigheden sim-
pel hen tagen, tabes denne sidste aldrig, uden i en uendelig Tid- Er de»
Hside, efter hvilken den rettet sig, som Hastigheden, bliver Tiden vel uende,
lig, men i mindste Grad. Er den Hoide, hvorefter Modstanden rettet* sig,
mindre end Hastigheden simpel hrn taget, bliver Tiden af Bevægelsen tiet*
imod endelig- §. 321 —231 undersøges Egenskaberne af Faldet ned ester
i lige tykke siydende Materier, hvis Modstand §. 22 er som Hastigheden»
QluabrAt, da Hastighed sg Tid i Almindelighed, bestemmes. §. 223. 224
vises, nt den største Hastighed, fom vindes ved Faldet, naaeS i denne Mod-
standens Hypothese vel ikke, ftr et nelldeligt Rrrm er blevet igiennenlobet,
men §. 225. Tingene kunde deg ikke vinde ved Faldet, uden en endelig Ha-
stigheb. §. 226 227 udledes heraf ben fsr fimdne Hastighedernes Henseen«
de til Rummet i det frie Fald, og siden i meget tynde Materier, fom staae
imod. §. 228 udvikles det Tilfælde, da Tingene begynde Faldet med en vi«
given Hastighed. §. 229 —131 bestemmes Tiderne af Faldet, saavel naar
det begynder uden, som med Hastighed. Er Modstanden som Hastighedens
Quadrat, naaes den største Hastighed ikke for i en uendelig Tid, om Faldet be-
zynder fra de tunge Tings Hvile. Derimod, naar de begynde at falde med
en given Hastighed, kan denne være fa« stor, at den afModstanden strap svæk-
kes, 09 naar Modstanden imod Hastigheden bliver saa stor son, den drivende
Kraft nf Tyngden ned efter, bevæges Legemet siden med enedan Bevægelse.
232 — 244 undersøges denne samme Bevægelse, naar Tingene med ett
viS,«given Hastighed bevæge sig op efter; og §. 232 i Almindelighed : siden
i den Hypslhrse, at Modstanden er som Hastighedens Quadrat. 234
bestemmer da Hastigheden, som §• 23 5 altid taber sig igieunem et endeligt
Slum. §. 2Z6 bestemmes Hastigheden i meget tynde flydertde Materier.
§.237 — 239. ( Almindelighed Tiden- Hvilken §. 240 altid bliver ende-
lig. §. 241 bestemmes af Tiden, udi hvilket Stigningen og Faldrt begge
stee, saavel Rummet, som Hastigheden, vg af dem igien de enkelte Tiber.
§. 242 udfsrrs dette videre for ben Tilfælde, da de flydende Materier ere me-
get tynde. 244 — 248 handles om den retlinede Bevægelse igiennem
Mattrier, som <i ere overalt lige tykke. §. 249 — rz6 vises -en retlinede
t , «n nn 2 . .. ”,