Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

6;2 ®ec$gtlfrt D-Ikaffei>h<d i fl,d<nt, Materier, i fCT , d<, fom roetalt fta« »nsdan tmod, saa tidk som Tingene rillige drives af Central-Kræfter. Derpaa handles om den krumlinede Bevægelse i flydende Ma- terier, og i) naar Kræfternes Direktioner ere parallele. & -57* ^58 anføres de almindelige Regier. 2^9 — 27$ gsøres Udregninger» ne i Almindelighed i den Hypothese, da Kraften er bestandig og Mcdstan, tzen føm Quadraten af Hastigheden. Men t Særdeleshed vises i tynde fly- dende Materier, som Luften, hvad for algebraiffe Linier der mest nærme sig ril den sande de udkastede Tings Lsbe Bane, hvilken nu ikke længer er en Pa- rabol. §. 276 vises, hvorledes i den Hypotheft af bestandige Kræfter, naar . Lobe. Banen er given. Modstandens Lov i Almindelighed kan bestemmes. Det samme §. 277 endnu almindeligere. Og §. 278 af Kræfter ne og Ly- be-Banen at bestemme der: hastiggierende Kraft. 2) Naar Kræfternes Direktioner ei ere parallele. Da bestemmes fta § . 279 — 286 saaoel Hastigheden i Almindelighed, som Tiden og Lobe-Banen. §• 28Z vises, hvad Kræfter der behsveS til at i en flydende Materie den sakw mr Lsbe^Dane kan bestrives, scm ellers red andre l den frie Bevægelse. §• 284 forklares, hvorledes afben givne Modstand og LobcDanen Ktæfrer- ne kunde bestemmes, og h. 285 af de givne Kræfter og afben givne krum- me Linie ar sinde Modstandens Lov. I den tredie Afdeelning handles om Faldet ned ester krumme og rerre Linier, naar de hastiggierende Kræfter ere bestan- dige og virke efter parallele Direktioner. Til 5 289 af handles dette i Henftrndr til Modstanden ubestemt Vits given, fitzen 1 ben Hypotheft af Hastighedens Quadrat. §. 290—300 bestemmes Beva- relsen saavel op som ned efter tnfHuerte Plaser, rg der »ises, hvorledes de for rer uhindrede Fald i Forelæsningen givne Regler m?tr ^r(6< §. Zvv bestemmes Bevægelsens almindelige Beskaffenhed over krnmrne Linier. - §. 361 bevises, ak i Faldet den storfic Hastighed tt seracs t det Punkt afLi- nierr, hver Tangenten er horizontal, men i et aubet, hvor Sinus totus fbr; holder ßg til Colin»» af den Vinkel, hvilken Tangenten i der Punkt gisr med