med Vertikalen, som Tyngden til Modstanden udi famine Punkt. 302
-estemmr- Tiden. §. 303. 304. Bevægelsens Beskaffenhed«? op efter.
S* 3°5 — 308 bevise-, flt Bevægelsen t Cyklviden bliyer i flydende Mate-
kier ikke tsokron, med mindre at Hastigheden stiv er overmode liden.
Den femtende Forelæsning
handler om de levende Kræfter.
tz. 260 — 273 saavel i Forelæsningerne, sem i Anmerkningerne, vifts fuldkom-
men, hvorpaa Vanskeligheden i Henseende til Kræfternes Maal beroer, og
at de levende Kræfter ere som Massen i Hastighedens Quadrat. Ligeledes
vises den sande Forstiel imellem Pressionerne og bisse Kræfter. §. 279 og v
den neden under feiede Amnerkning vifts, hvorledes de levende Kræfter ved
Kræfternes Parallelogram kunde oplescs udi andre.
Den sextende Forelæsning
handler om Bevægelsens almindelige Beskaffenhed j Tingenes
Sammcnsted.
<}. 2go—285 forklares be haarde, bkobe vg elastiske Tings Adstilktghcb og
Overcenstemmelse i disse Henseender. 286 — 294 forklares og bevise-
de almindelige Regler, af hvilke i alle enkelte Tilfælde af det direkte Stsd alt
fan oplsses. I Aumerki!ingen til ^.,291 forklares en Paradoxie, svrn 1
btnne Lærdom funbe synes at være.
Det ellevte Tillceg
handler om den relative Vevcegelse.
§. 309. dens Hoved - Idee. §. 310 — 313 bestemmes i den retlinede Rurn-
mtt og Tiden. §. 314. ligeledes, naar Tingene bevæges i parallele Linier.
K- Z Z16. naar Bevægelsen ffetr i koncentriffe Cirkler. 317. 31S.
naar Bevægelsen skeer i sammenlsbende Linier, og begge Tingene gaae paa en
Tid ud fta et og det samme Punkt. 319. naar fee ei paa cn Tid bevæge
ssy ud fra det samme Punkt. 350 — 326 af handles det, som angaaer
dmne Bevægelse, uden at antage den ene af Tingene fom hvilende.
Den
Nn nn 3