654
Den syttende Forelæsning
i den gieres Slutninger i enkelte Tilfælde af de fer fundne
Reglen for Tingenes Sammenstsd.
§ 295. I Almindelighed, naar elastiffe Ting gaae med hverandre, eller imod
hinanden. §. 297. naar en af disse Ting hviler. §. 298. naar Hastighe-
den før Slaget var i begge lige stor. §. 299. 300. i andre almindeligere
Tilfælde. §. 3«r — Zc>r anføres Reglerne for de haarte og bl"de Ting.
4. zyz — Zv6 vises, at Bevægelsens Størrelse i Tingenes Sammenstød ei
altid bliver den samme, øg at den derfor ikke kan være det rette Kræfternet
Maas. §. 308. 309 bevises derimod, at de levende Kræfters Sum ei fvr-
»nbres ved Stødet. §. 310. at de levende Kræfter ikke tilintetgrore hveran*
dre i de elastiske Tiligs Sammenstsd.
Den attende Forelæsning viser
Zu. eit Tyngdens Centers Bevægelse i Sammenstedet aldrig forandres.
$•312. den relative Hastighed heller ikke. §. 313 —316 undersøges i ad-
skillige Tilfælde Hastighedernes Forandringer i begge Legemer ved Slaget.
§• 317 vises, at Hastigheden utroelig kan formeres ved det middelbare flere
Legemers Sammenstod.
Det tolvte Tillcrg viser
§. Z27 — 334. at de experimentale Deons over Stedets Kræfter treffe i Ndrez-
ningeme nsie ind med Theorien. §. 213 — 214 afhandle- udforligere det
forhen sagte om det middelbare Stsd.
Den nittende Forelæsning handler
1) om Stedets Center, og viser
319. at Stsdets oz Svingers Center ere begge et -g bet samme Punkt.
4. 320 forklares 2) Bevægelsens Beskaffenhed, naar Ting stode an paa an-
dre, som ei kunne vige. §. 321 — 324 vises 3)Beskaffenheden af Tinge-
neS Reflexion, at nemlig Anstøds Vinklen er saa stor som ben, under hvilken
de springe tilbage, naar de treffe eZ. fast Modstand. §.325 vifts under hvad
Vinkel de bør stode nn paa et Plan, paa det at en efter en vis Skilning given
Ting kan tresses. 326. hvoraf den ufuldkomne Elasticitet kan maaleZ.
§. 327