Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

655 §. Z27 —ZZ2 vises 4)'det ffieve Stods BeMffenhcd, øg de- ved der i Al- ntindelighed foraarsagebe Bevægelsers Bestemmelse, naar begge Kllglerne fiuv de bevæge sig frit. §. zzz. at Tyngdens Centers retlinede Bevægelse foran- dres heller ikke ved disse Slags Sammenstød. § 334. i hvor mange Lege- mer at der end stsde sammen. Endelig afhandles 5) h- ZZ6 — zz8 Egen- ffaberm af det rkcentriffe Sted. Man viser, at det forvolder en omrullende , Bevægelse, hvis almindelige Egenstabcr videre forklares i Anmerkningen. Og man viser §. 333, at den omrullende Bevægelse ei hindrer den fbft*. Haaendc. Det trettende Tillag forklarer de mckaniffe Methoder, som grunde sig paa det Princip, at Naturen i sine Handlinger seger altid er Mindste. §. 336 cmmerkes, at der Princip om det VNndfte i Naturens Handlinger er i sig indirekt. Besagtet §. 337 iagttages der i Her,seende til Kræfternes Tab i de haarde og blöde Tings Samrncnstsd.. §. 338. ligeledes i der ekcen- tllffe. §. 339 — 41 forklares deraf tn deqvem Maade at omfiytte Jner- ^en paa, og af den igien. §. 342 — 348. der ekcemristeSteds Bessaffen- heders fulde Bestemmelse. . §. 349 vises, hvorledes af et saadant Mürbste t Virkningen Tingenes Reflexion eller Tilbage - Spring kan forklares. Og endelig §. 350, at i Kræfternes Ligevægt er saadant VUndste altid findes. Hvoraf flyder §. 351. nt i Tingenes Hvile Tyngdens Center altid ligger en- ten i sin hsieste eller laveste Stikning. §. 3 52 forklares dette sainme Prin- -tip, for faa vidt som man mener, at det i al frie Bevægelse kan finde Sked. Tyvende Forelæsning handler Om de elastiffe Tings fmaa Bevægelser, eller om den zit- trends Bevægelse. 340. i elaftifte Strenge, sem spendes af megtt smaa Kræfter, Merkes fask ingen eiastifl Bestræbelse. §. 341. ti heller naar de spendes af meget stær- ke; men derfor alene, naar de spenbrs af maadrlige. §. 342 — 25 1 for- klares disse Virkningers Beskaffenhed, og den af dem foraarsagede isokrone Vevagelse.