Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
______Almindelig Theorie for Bsvoegelsm. 43 Man maa agre, at alle de herhid horende Spsrsmaal beroe paa stiqgrsrmdr at finde enten Hastigheden af Bevægelsen, eller den Tid, hvori skeer, eller Rummet, som uden Hinder og Modstand igiennemlobes, Dunke, eller Kræfterne, som foraarsage Bevægelsen. Saa maa man fte paa de almindelige Sætninger, hvilke, naar visse foranderlige Sterrelser - efter Omstændighederne forandres, da knnne passe sig til alle Tilfælde. Af deslige Sceminger have vi i der foregaaende §.'i. allerede anfert den fornemmeste, pdt = mdvy som er den Forhold, der er imel- lem den trykkende Kraft, Tiden, hvsri den virker, og Hastigheden, fom den i den bevægede Materie tilveiebringer eller forandrer. Men Xstxpdt mdv er her alene en Forhold, og vi antage, at Virknin- gerne ere bestandig deres Aarsager paa samme Maade, fuldkommen nemlig, proportionate; saa bliver npdt saa stor som mdvy n er her en altid bestandig og uforanderlig Størrelse, som man engang for alle bestemmer ndi et enkelt Tilforlde ved Erfaring. §. 4. 2 den Lighed npdt — mdv, fom kan forandre« til denne an=g d-m- Agh<» up p p den dv ex — dt, er — der man kalder den accelererende eller rx — den 6a* m ’m in hastiggiorende Kraft, thi da p er den hele Trykning paa Inertien stiggiorend. Kraft» eller Materien w, fordi vi betragte her ingen anden Modstand end p Inertiens, saa er — Virkningen af den trykkende Krast paa et hvert. Punkt i Materien eller enhver denö mindste Deel; altid noget saadant, som det vi kalde Tyngden, i Henseende til Maaden, hvorpaa der viv* keS. Dette er og Aarsagen, hvorfor vi her ansee den bevsrgede tf vie, som et Punkt. Sce §. 3 5. Forelæsn. F 2 §- 5>