Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
44 Andet Tillæg. §• 5- . ? Vi ville giere Bmg af der allerede sagle, for at fte del« Nyn,. Cr en altid ' «gedan virkmde^ 6mov undersøge, hvad Henseende Hastigheden faner til Rummer Kraft, som i det foromtalte Tilfælde, da Tyngden eller en anden saadan Krnft Tyngden hos os, , 1 ' da bliver Liahe- virker, og naar den virker som her hos os, altid eensdan og lige stmk, leR»gd?”dv. p I dette Tilfælde bliver en bestandig Stsrrelft. Thi p kan ellers vare given i foranderlige Srsrrelser, algebraiffe eller transcendentale oq bestandige, fom man selv vil, og enhver given enkelt Tilfælde det Udfordrer. Sættes da da forandres saaledeS Ligheden ~ dt = dv til denne anden nydt = d*v. ' som er den simpleste, men fast nyttigste Tilfælde afalle. § . 6. Den alminde» For vi NN kunne deraf udlede, hvad vi ville, i Henftende til km Rummet og Rummer, der igiennemlsbeS; maa vel agtes, at dertil behoves en ^EÄm"S«tniug , hvilken viser, hvad Forhold Hastigheden haver til der Tld«r^--v^Rum, som igiennemlsbeS i en uendelig liden Tid. Da nu i denne sidste Hastigheden altid er eensdan, faa er Rummer i Forhold med Hastigheden multiplicert med Tiden, og altsaa, om Hastigheden kaldes Tiden , fom for et uendelig lider Stykke Rum, som igim- nemlsbes udi Tiden dt, dy. Da bliver dy = vdt. §. 13. ForelceSn. (*) ____________________________________________________________________________________________ §. 7.__________________________________ (2) VU man, at den Lighed dy — vdt stal værea sit Slags den alleralmin- deligste, da bliver y = fvdt, hvor Hastigheden v kan være, hvad den stal, eller, som man kalder det, hvad for tn Function af Srsrrelser, som man vil, af algebraiske fsranderli-e 09 bestandige, af transcendentale,