Forelæsninger over Mekanik med hosføiede Tillæg

Forfatter: Jens Kraft

År: 1763

Forlag: Trykt hos Jonas Lindgren, det Ridderlige Akademies Bogtrykker

Sted: Sorøe

UDK: 531.0 Kra

DOI: 10.48563/dtu-0000159

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 722 Forrige Næste
_________________________ ___________Almindelig Theorie for Bevægelsen. 49 §. 57. gerel. hvor vi segle, at giere Denne Sag saa klar, fom mue-iTingrm« fat» ,. . . ------ . ____, y------ r svarende Hvide. Ug; tht = I/60X, cr t>a v = [/ 3000, saa bliver 3000 z= 6ox og x=5O. (Sc <v^=\//2.400, ba er 2400 :zz: 60 x oc\ x = 40, saa man ikke behsver uden den samme Lighed for at oplese begge disse Tilfalde §. i r og i z. §• 14. Man kan ligeledes gisre deslige Anmerkninger i Henseende til AgedemneAn- merkninger t Tiden; thi om zz= 1 er gdt = d-u, og gt =: -z/, altsaa kan altid Henseende til af Hastigheden de Secunder Tid findes, i hvilke Hastigheden ved^^^eenr' Tyngdernes uhindrede Fald kunde vindes. For Ex. scenes ag = 6 som fsr, er ? =5 30, 03 301 =: v. Er da den eensdanne Ha-det, at finde Te- , „ , _ twn afF«lder. stighed 30 , bliver t = 1 , cv Hastigheden 6o Fod i Secundet, bliver t= a , er den 9 o Fod i Secundet, bliver t = 3 t og over« alt sees: i.) At altid, faa længe Tyngden er bestandig, bliver Tiden i lige Forhold med Hastigheden, og 2.) al under adffillige, men bestandige hastiggierende Kræfter, ere Tiderne af Faldet, som Hastighederne ligefrem tagne, og de hastiggisrende Kræfter forkeert tagne. §• 15. Den tredie Tilfælde, som her er af Vigtighed, bestaacr i at Lighed imellem „ . x f , Rummet ogTi- finde en Lighed imellem Rummet og Tiden, for at have en Hoved- , Tingenes Sætning for alle de Tilfælde, font dertil henhere. Man maa da vcl ^a!b* agte, at, saasnart som der handles om en vedvarende Pression, er p ikke meet ~dt = dy. Hvilket vi og forhen have erindret §. 2. G Thi