Almindelig Theorie for Bevægelsen. 59
Peripherien kaldes Diamcleru d. — Z/>: id=p: ad, faa te et toe« «f
p Faldet ind til
bliver Tiden igieunem AB = /* =——♦ -7-; da derfor denne Stor- Kræfternes Cen
2 « ter ben ssinme,
rclft altid er bestandig, saa folger. At saa tidt som de haftiggwrende^^Dlstancm
Kræfter ere Distancerne fra Kræfternes Center proportionere, fta 1
bliver altid Tiden den samme, i hvilken Tingene silde indtil dette
Center, hvad heller at den Ver AB, som de have at falde, antages
at være ftor eller liden, hvilket er en af de meget smukke Egenskaber,
der er denne Hypothese af Kræfterne egentlig.
V^v p
2) Da t = -j, saa kan r sættes at være foranderlig,
hvilket maa have Sted, saa ridt som flere Kræfternes Centrer sammen-
lignes under sig, hvis absolme eller virkelige Kræfter ere adskillige, jaa
at derfor den Distance fra Centret, i hvilken Kraften er saa flov fom
Tyngden, bliver foranderlig. I denne Hypothese er t = \/r, det
ev. Tiderne ere under sig, i hvilke Tingene falde til Centret, söm Qua-
drat-Rodderne af de Distancer, i hvilke den fra Centret virkende Kraft
er saa stor som Tyngden.
Men Central-Kræfterne selv ere altid under sig, som de Kræfter,
hvilke de kunde yltre paa lige store Distancer fra Centret. Felgelig
da de i denne Hypothese, ere desuden som Distancen fra Centret, og gx
—pr, saa blive de under sig forkeert som de Distancer, i hvilke de ere
saa store som Tyngden. Felgelig, naar Central-Kraften kaldes P, cr i
denne Hypothese altid P = —, derfor er r — y og t \/
Saa man deraf seer, at Tiderne af Faldet ere under sig, som Quadrat-
Redderne as Centrernes absolute Kræfter forkcLtt. tagne.
H 2