64 Andet Tillag.
Størrelser. Desuden have disse Central-Kræfter lidt Sted i Narursn,
fta vor forhen brugte Maade i ar bestemme de Hsider, som svare ril alle
muelige Hastigheder, erden tienligste og beste; da vi nemlig altid ved den
til Hastigheden svarende Heide forstaae ven, igiennem hvilkerr Hastigheden
ved Faldet kan vindes, naae et Legeme drives af den naturlige Tyrigde;
med mindre at man ved dette Ord et eller andet Sted udtrykkelig vilde
give noget andet tilkiende. Vi gisre derved Tyngden her hos
os til den store Uniter for alle Kræfter, og de her hos os maalelige Ha-
jUgheder til Maalet for alle andre.
§. 27.
Dersom man antager andre Love for Kræfternes Virkning,
end de, der ere fom Distancernes Heider. Da er den qüiütv
delige Oplosning dog altid let, og siden kommer det alene an paa,
hvad der i enkelte Tilfælde lader sig integrere eller ikke. Saaledes kan
man sætte, at Kræfternes Virkning i et hvert Punkt ffulde tilkiende
gives ved en Function af Diftallcen, hvad heller denne sidste blev reg-
net fra Kræfternes Center D (Taf. i. Fig. 4.) eller fra hvad andet
Punkt A man vilde. Er da Fx den Function af x og bestandige
Størrelser, som man vil antage, ffal tilkiendcgive Loven for Kmfter-
ne6 Virkning, naar ved x sorstaaeS Distanceneller Då, ved -v
den Hside, som svarer til den ubestemte Hastighed udi /?; da bliver
(Fx) dx = dnj) Fx) dx, hvoraf folger, at Tiden
påx
_________
—J \/phvoraf i alle enkelte Tilfælde enkelte OplsSnirv-
ger kunde gisres, saa ridt som de ere udregnelige. Men da de hverken i
Naturens Betragtning, eller i Mekanik, i det mindste ikke, estee
hvad