Almindelig Theorie for Bevægelsen. 65
hvad vi endnu vide, have nogen Nytte, ville vi ved dem ei ophol-
de os.
§ . 28.
Vi ville derimod til Slutning af dette Tillag (som allerede er Maade «e be
blevet vidtløftigt) vise, hvorledes man af de givne Love for Hastighe Kræfter af
derne i alle Punkter af den rette Linie, hvori Faldet ffeer; eller afHasiighedemes,
Tidernes, eller
ligeoanne Love for Tiderne af Bevægelsen, fan bestemme Beskaffen de igimnrmlsb-
heden af de hastiggisrende Kræfter, og følgelig af Kræfterne i Na ssaffecheder?^'
turen.
p
l) Hvad Hastighederne angaaer. Da siden ~~dx = vdv
bliver altid, naar V er Heiden, som svarer ril Hastigheden. P
___av
dx *
m) Er derfor Hastigheden altid som Quadrat-Roden af det
igiennemlobne Rum, bliver^ :rzzV. vdv proportionelt </Vderfor
(frü
dv = dx og P = i« Saa at; saa tidt foiu denne Lov af
Hastigheden haver Sted, er Central-Kraften altid bestandig. Saa
man deraf seer, at den naturlige Virkning af Tyngden her hos os er
faaledes, som vi forhen have antaget det, nødvendig Virkningen af
en bestandig Kraft; siden denne sidste Lov for Kkeefterne er den eneste,
dv
som kan komme ud af Forholden i dette Tilsoelde.
n) Ere Hastighederne proportionerte de igiennemlobne Rum,
iünW —^x, da bliver Vmx ♦ d\ zzz 2xdx. Felgelig blv
■zxdx
vev P = 1 ellersaa at Kræfterne da bestandig maa virke i
I Forhold