66
Andet Tittceg.
Forhold af det igiennemlebne Rum. En Hypothese, som d passer
ssg til Naturen; efterdi da, naar xzzzo, P = o, eller Kræfterne i
Begyndelsen af Bevægelsen ffulde ganffe ophore at virke, og Bevor-
gelsen dog ikke destomindre ffulde gaae for sig.
- i —yT,a—m*4** i
c) Sr V — —-------------—-----------som §. 2 1. og derfor
r»x—ndx zzz: yn
dV ——r”x—ndx, da bliver P •—------— —. Man
—dx xn
maa agte, at dx tages her negativ, fordi x betyder (Taf. i. Fjg, 4.)
Då eller Distancen fra Centret, som i Faldet ned ester idelig for-
mindffes.
§ . 29.
2) Angaaende Tiden.
Vil man ligeledes af de givne Love for Tiderne, i hvilke Be-
vægelserne ffeer, visse Rum nemlig igiennemlsbes eller visse Hastig-
heder blive til: Vil man deraf finde Kræfterne, som i Fslge Lovene
fif Tiden kunne foraarsage Vevagelsen. Da beheves alene atter igien
at betiene sig af de almindelige Ligheder. Saaledes fordi pdt = d-v,
dv
4. ftettes ba u == t 09 du = dt^ bliver / == = i. Hvoraf
fees, at saa tidt som Hastigheden er proportionen Tiden, ere Krafter-
tte bestandige, ligesom vi forhen have beviift, at saa tidt som Kraster-
ne ere bestandige, forholde sig Hastighederne som Tiderne af galdet,
saa dette sidste ei kan skee uden i denne eneste Kræfternes Hypothese.
Den forhen §>15 givne Lighed imellem Rummet og Tiden
wdv
er udtzn for det Tilfælde, da den hastiggierende Kraft
er