Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

B 1 I*’ t 1 \ < Kg v*/ v- k & % % Den 26de Juni i Aar var det 60 Aar siden, at det første regelmæssige Tog dampede af Sted mellem København og Roskilde. Grunden til, at Danmark først 22 Aar efter at den første europæiske Bane var aabnet fik sin Jernbanestrækning, var ikke den, at man her hjemme havde manglet Sans for det nye Befordringsmid- dels Fortrin. Allerede 1835 var der bleven nedsat en Kommission til Overvejelse af, hvorledes man skulde imødegaa den Kon- kurrence til den danske Transittrafik, der vilde rejse sig, saafremt de af de nord- tyske Stater og Hansestæderne planlagte Jernbanelinier mellem Nord- og Østersøen blev til Virkelighed. Frugten af denne Kommissions Virk- somhed blev Anlægget af Jernbanen mel- lem Altona og Kiel. Samtidig hermed var der bleven rejst en ivrig Diskussion om, hvor og i hvilke Retninger man bedst skulde bygge Jern- baner i det øvrige danske Monarki. Hele dette Røre var et Udslag af den stærke Bevægelse, der rejste sig paa alle Omraader herhjemme i Midten af Tredi- verne. Det var Virksomhedstrangen, der med den nye Slægt atter begyndte at komme til Orde i Folket; man var ikke mere tilfreds med den forrige Generations resignerede Syn paa Forholdene, men stil- lede nye Opgaver frem til Løsning paa alle Punkter, længtes efter at komme ud i det virkelige Livs travle Arbejde og bygge et nyl Rige op af de Stumper, som forgangne Tiders Ulykker havde levnet. Denne Genfødelsesbevægelse mærkes paa alt, hvad der kom frem i hin Tid, ikke mindre paa Litteraturen og Pressen end paa det politiske og økonomiske Om- raade. Ogsaa for Jernbanevæsenets Ud- vikling faar denne Strømning sin store Betydning. Fremfor noget andet var det dog det nationale Spørgsmaal, der kom til at gribe afgørende ind paa vort Jernbanevæsens Udvikling. »Skal Danmark fremdeles knytte sin Skæbne til det tyske Hertugdømme Hol- sten og udsætte sig for den stadigt fornye- de tyske Indflydelse, der vilde blive en Følge heraf, eller skal Danmarks Rige være en virkelig national Enhed, som kun bygger paa det, som er og vil ved- blive at være Dansk?« Det var de to Standpunkter, der delte Datiden i to po- litiske Lejre: »Helstatsmændene« og Til- hængerne af »Danmark til Ejderen«, og det er ud fra dem, at hele den følgende Tids Bevægelse for Indførelse af Jern- baner her hjemme maa förstaas. Det vil nemlig let ses, at eftersom man holdt paa det ene eller det andet af disse Standpunkter, maatte der raade en for- skellig Opfattelse af, hvilken Retning vore Baner skulde tage. For »Helstatens« Til- hængere faldt det naturligt, at en Jern- banelinie saa vidt muligt skulde virke til en nøjere Sammenknytning af de forskel- lige Landsdele, baade de danske og de lyske, og altsaa rettest burde gaa fra Syd til Nord. Mod en saadan Retning rejste de nationale Partier sig med megen Styrke og paapegede den Fare, der truede Lan- det og Danskheden, saafremt den tyske Indflydelse saa at sige blev befordret her- ind paa Jernbane. Skulde Landet forsynes med Baner, saa burde Retningen være fra Øst til Vest; dermed vilde vi ikke blot undgaa Faren i national Henseende, men ogsaa lettere kunne søge Tilknytning til England og blive fri for den alt overvejen- de Indflydelse, som de nordlyske Hanse-