Industriforeningen Og Den Første Danske Jernbane

slæder og særlig Hamborg i lange Tider havde haft paa hele vor Handel og Om- sætning*). Der er, som man vil se, i de sidstnævnte Fordringer ikke blot el nationalt Program, men ogsaa et nyt økonomisk, der vilde gribe overordentlig dybt ind i mange be- sinnende Forbindelser og Forhold. Kravet om en øst—vestlig Retning for Banerne vilde saaledes virke i høj Grad hæmmende paa hele det rige Handels- samkvem, der bestod mellem Hamborg og Jylland, medens det paa den anden Side vilde være til uberegnelig Gavn for Københavns Handel, der laa hensygnet og mat efter de store Slag i Begyndelsen af Aa rhu udred et. Disse Modsætninger er det da,der volder, at de lo store hinanden forskellige Planer, der se Lyset her hjemme i Slutningen af Trediverne og Begyndelsen af Fyrrerne — en Længdebane gennem Holsten—Slesvig og Nørrejylland og en Tværbane fra Hu- sum over Flensborg—Als —Fyn og Sjæl- land — kom til at ligge hen uden Løs- ning, fordi man ikke kunde overbevise hinanden, og nogen Middelvej ikke gaves. Følgen heraf var imidlertid den, at Jern- banernes Udvikling her hjemme kom til at gaa saare langsomt for sig. Hertil kom naturligvis Ukendskabet til Jerbanernes Betydning og Frygten for at gaa med til noget nyt. Det var derfor heller intet Under, al den Plan, som i December 1840 blev ud- givet af Bogholder i Enkekassen Gustav Schram og Sekretær Søren Hjorth, der var ansat i Rentekammeret, angaaende An- læget af en Jærnbane fra København til Roskilde, egentlig ikke blev modtaget med Begejstring. Planen blev fremsat i et lille Skrift med Titel »Jernbane mellem København og Roskilde«. Første Afsnit af dette Skrift, der var for- *) Om hele dette Forhold henvises til mine Ar- tikler i »Nationaløkonomisk Tidsskrift« Aarg. 189(5, 97 og 98 om »Dansk Jernbanepolitik«, hvor en min- dre Del af nærværende Artikel er trykt. fattet af Schram, er en »Motiveret Bereg- ning over, hvad Indtægterne paa en Jern- bane mellem København og Roskilde vel kunde beløbe sig til, grundet paa den for Tiden bestaaende Vare- og Persontrans- port paa Roskilde Landevej«. Andet Af- snit, der er Hjortlis Arbejde, indeholder Beregning af Omkostningerne ved An- lægget. Aktiekapitalen til Jernbanen anslaas til rundt 1 Million Rigsdaler, og den aarlige Indtægt beregnes til 130,125 Rd. Udgiften til 65,000 Rd. Del forventede Udbytte kun- de saaledes sæltes til 6x/2 pCt., et Resultat, som efter Forslagsstillernes Mening »In- gen, der i Udlandet har set Virkningen af en Jernbane paa Handel. Rejsende og Liv i hele Statslegemel, vil betvivle, at det jo i Virkeligheden vil blive langt større«. Det er ganske interessant at se, hvor- ledes Forslagssti lierne kom til et saa gun- stigt Resultat, der senere viste sig al være saare langt fra Virkeligheden. For Gods- og Kreaturbefordringen for- ventedes saaledes en aarlig Indtægt af mindst 56,600 Rd. og for Persontranspor- ten 16,150 Rd. Disse Beløb fremkommer ved at antage, al det niesle af Færdselen paa Roskilde Landevej straks vikle blive overført paa Jernbanen. Til de ovennævn- te som Indtægt anslaaede Beløb mener For- slagsstillerne endvidere »med Sikkerhed og uden i mindste Maade at forekastes en sangvinsk Beregning« at kunne tillægge 50 pCt. som et Udtryk for den Mertrafik, som Jernbanen vilde fremkalde. »Ganske vist«, siger Forslagsstillerne, »er den dan- ske Bonde langsom til at benytte noget nyt, hvis Fordel ikke øjeblikkeligen falder ham i Pungen, men lige saa vist som Ny- hedens Interesse vilde holde Banen ska- desløs i de første Aar, fornemmeligen ved det større Antal Rejsende af de højere Klasser, indtil Bonden lærte praktisk at indse Fordelen, lige saa vist maa man regne paa en Forøgelse af det bestaaende, eller skulde denne Bane være den eneste i Verden, hvor all blev ved det gamle, uagtet større Hurtighed og Billighed i Be- 4